Årets Europæer

Europabevægelsen uddeler prisen som ”Årets Europæer” til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for det europæiske samarbejde. I 2024 modtog Sviatlana Tsikhanouskaya prisen for hendes kamp for frihed, værdighed og demokrati i Belarus.
 – Sviatlana Tsikhanouskaya sætter sit land og kampen for retfærdighed over sig selv, og i en tid med krig i Europa er kampen mod diktatur og uretfærdighed ikke kun en bekymring for det belarusiske folk, men for hele det europæiske kontinent. Derfor har Sviatlana Tsikhanouskaya fortjent titlen som “Årets Europæer 2024”, sagde formanden for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken, da han overrakte Sviatlana Tsikhanouskaya prisen ved en ceremoni på Nationalmuseet i København.
Sviatlana Tsikhanouskaya betragter sig selv som Belarus’ folkevalgte præsident. Hun stillede op til præsidentvalget, da hendes mand, Syarhei Tsikhanouski, i forbindelse med sit kandidatur i 2020 blev arresteret sammen med mange andre oppositionsledere.
Se eller gense talerne her

Tidligere modtagere af Årets Europæer

Svetlana Tikhanovskaja

"Svetlana Tikhanovskaja sætter sit land og kampen for retfærdighed over sig selv, og i en tid med krig i Europa er kampen mod diktatur og uretfærdighed ikke kun en bekymring for det belarusiske folk, men for hele det europæiske kontinent," - formanden for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken
2024

Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Søren Pape Poulsen, Sofie Carsten Nielsen & Jakob Ellemann-Jensen

Partilederne modtog prisen i fællesskab for Det Nationale Kompromis og afskaffelsen af Forsvarsforbeholdet. 
”Partilederne og deres partier traf en modig og rettidig beslutning om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Og de førte efterfølgende en god, sober og overbevisende kampagne, der sikrede, at Danmark nu også på det sikkerhedspolitiske område kan indgå i et tæt europæisk samarbejde” - Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen.
2023

Volodymyr Zelenskyj

Volodymyr Zelenskyj modtog prisen på vegne af det ukrainske folk, for deres mod og styke. Det Ukrainske folk kæmper ikke kun deres egen krig. De kæmper også Europas krig, og for det er vi dem evigt taknemlige.
2022

Thomas Senderovitz

For at være en uvurderlig stemme i debatten om EU’s vaccineindsats; For kontinuerlig faglig oplysning om fordelene samt udfordringerne ved en fælles vaccine-indsats blev Thomas Senderovitz kåret til Årets Europæer i 2020.
2021

Suzanne Brøgger

Suzanne Brøgger fik prisen som Årets Europæer for at fører en litterær kamp for frit demokrati, hvor meninger brydes. 
2020

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager har formået at sætte EU-borgernes interesser på verdenskortet, samtidig med at hun har sat EU på danmarkskortet.

''Uden tøven eller bæven har hendes enorme indsats som konkurrencekommissær vundet respekt i både Beijing og Washington. Gennem sit ufravilige engagement og faste fokus på sagerne har hun også formået at gøre det helt tydeligt for os danskere og for alle europæere, hvad vi er i stand til, når vi arbejder sammen i Europa'' - Stine Bosse, daværende formand i Europabevægelsen 
2019

Claus Jensen

''Som formand i Dansk Metal har Claus Jensen sat en klar europæisk retning for sit fagforbund. Han har inspirerende visioner for ikke bare metalarbejderen i Danmark, men i hele Europa.'' - Stine Bosse, daværende formand i Europabevægelsen. 
2018

Emanuel Macron

"Hvor mange politikere i dag er bange for at indrømme, at EU er vigtigt projekt, så har Macron fra starten turde stille sig frem og gøre klart, at Frankrigs storhed bygger på det europæiske fællesskab. Og siden han blev valgt, har han holdt fast i sin drøm om at gøre det europæiske samarbejde tættere og mere effektiv," - Stine Bosse, Daværene formand i Europabevægelsen.
2017

Jøren Leth

"Jørgen Leth får prisen for hans formidling af europæisk kultur og historie gennem sit mangeårige virke som kommentator på Tour de France. Jørgen Leth har gjort, at Tour de France er meget mere end et cykelløb. Det er en fortælling om Europas historie og kultur – og det er en fortælling, som når ud til alle danskere. Leths formidling af Europas historie og kultur er ganske enkelt helt unik. Han formår at trække tråde fra historien frem til i dag og gøre tourens historie levende,” - Stine Bosse, daværende formand for Europabevægelsen
2016

Helle Thorning-Schmidt

Thorning var statsminister, da Folketingets EU-venlige partier lavede folkeafstemningen om retsforbeholdet.

”Aftalen mellem Ja-partierne om, hvordan tilvalgsordningen skulle se ud, blev lavet med Helle ved roret. Det var på alle måder det muliges kunst – og et skridt i den rigtige retning ift. europæisk samarbejde,” - Stine Bosse, Daværende formand i Europabevægelsen
2015

Connie Hedegaard

''Hun har i sit arbejde som kommissær påvirket politikken på europæisk plan og været slagkraftig og udnyttet EU som en kampplads, hvor hun han kæmpet sine idéer igennem. Og hun har haft overskud til også at følge den danske debat herhjemme og fjerne nogle af de værste myter såsom myten om lakridspiberne'' - Anne E. Jensen, Daværende for i Europabevægelsen. 
2014

Emmelie de Forest

''I år synes vi, at det var vigtigt at sende et signal om, at EU ikke kun er politik, men også kultur og sang. Der er Melodi Grand prix fantastisk! Det samler europæerne og Emmelies sejr viser, at lille Danmark også kan både samle og bidrage i et andet aspekt end det politiske'' - Daværende næstformand i Europabevægelsen, Jens Bo Andersen.
2013

Günter Grass

Han har igennem sit forfatterskab og engagement i den offentlige debat stillet skarpt på de mere smertelige – men betydningsfulde – emner i europæisk historie. Den slags mod er nødvendigt, hvis vi skal bevæge os fremad.
2012

H.K.H. Prins Henrik

Han har evnet at bygge bro mellem dansk og europæisk - især fransk - kultur. Prinsgemalen var danskernes første møde med Europa, og han var på mange måder forud sin tid. Han har insisteret på at være helt sin egen og har beriget Danmark med udsyn til resten af Europa, når det gælder kultur, gastronomi og traditioner. Prinsgemalen er et forbillede, når det drejer sig om at leve i en omskiftelig og globaliseret verden uden at miste rødder, traditioner og værdier.
2011

Angela Merkel

Angela Merkel har en udstrakt vilje til altid at finde europæiske løsninger. Under den økonomiske krise har Merkel vist lederskab, og fremtidssikret euroen ved at gå forrest med krav om større økonomisk disciplin. Samtidig har Tyskland også stillet de nødvendige økonomiske garantier til rådighed. Et modigt og nødvendigt træk der vil vise sig afgørende for Europas fremtid.
2010

José Manuel Barroso

José Manuel Barroso har ledt EU gennem en hård tid og har været et håb og en inspiration for EU-samarbejdet. Under EU’s såkaldte ”tænkepause” i 2005-006 holdt han modet oppe og var med til at få landene tilbage til forhandlingsbordet. Under finanskrisen i 2008-2009 har han til fulde udnyttet EU som ramme for fælles løsninger.
2009

Mariann Fischer Boel

Mariann Fischer Boel har som EU’s landbrugskommissær sat fokus på et af de mest kontroversielle, økonomisk tunge og komplicerede politikområder i EU og udnyttet enhver mulighed for at fremme en reform af den nuværende landbrugspolitik. Udover at bidrage til at fremtidssikre europæisk landbrug og fremme forudsætningerne for yderligere global handel, har Fischer Boels virke været godt for Danmarks placering i Europa og den europæiske debat i Danmark.
2008

Joschka Fischer

Som tysk udenrigsminister markerede Joschka Fischer en særlig europæisk profil. Han fulgte op på såvel Konrad Adenauer som Helmuth Kohls internationale linje til fordel for et europæiseret tyskland. Joschka Fischer står som håb og inspiration, når det gælder et mere forpligtende europæisk samarbejde på demokratisk grundlag. Som udenrigsminister demonstrerede han hvordan Tyskland i solidaritet med andre europæiske lande var parat til at påtage sig et ansvar i forhold til udviklingen på Balkan og i Mellemøsten.
2007

Uffe Ellemann-Jensen

Uffe Ellemann-Jensen kåres som den fremmeste talsmand for et stærkt, åbent og solidarisk europæisk samarbejde, i en tid hvor EU er truet af mangel på lederskab og ny nationalisme. Mens Unionen har erklæret tænkepause og synes retningsløs, er Uffe en stærk stemme, der minder os om idéen med det europæiske projekt, nemlig at sikre fred, velstand og fælles interesser på bekostning af national egoisme.
2006

Mikhael Marinich

Mikhael Marinich kåres for sin kamp og personlige ofre for de europæiske værdier. Han har været en torn i øjet på landets enevældige despot Aleksander Lukashenko, siden han udfordrede denne ved præsidentvalget i 2001. Han har måttet betale en høj pris for sit engagement og sad uberettiget fængslet fra 2004-2006. Mikhaels søn Igor Marinich modtog prisen på sin fars vegne.
2005

Dorte Schmidt-Brown

Som ansat i Europa-Kommissionen afdækkede Dorte Schmidt-Brown med en enestående, modig indsats omfattende svig i EU's statistiske kontor, Eurostat. Hun modsatte sig sine overordnedes krav om loyalitet og appellerede uden held videre op i systemet, imens hun blev isoleret og chikaneret af sine chefer og kolleger. Først da hun fik foretræde for Parlamentets budgetudvalg, begyndte sagen at rulle.
2004

Anders Fogh Rasmussen

Statsministerens indsats under det danske formandskab var præget af stil, målrettethed og professionalisme. Det var en formidabel indsats, der bidrog til den historiske genforening af et Europa præget af fred, demokrati og velstand.
2003

Holger K. Nielsen

''Holger K. har som formand for SF ydet et bemærkelsesværdigt bidrag til at løfte debatten op over den rituelle ja-nej-diskussion og i stedet lagt op til diskussion om, hvad EU bør bruges til.  Afgørende for valget har også været Holger K. Nielsens klare signaler om, at de danske forbehold over for fælles forsvarspolitik og fælles retspolitik bør revurderes.  Vi skal være de første til at erkende fejl og mangler i EU-samarbejdet. Holger har eksempelvis ret i at kritisere EU for at være for lidt demokratisk. Vi er enige i, at samarbejdet på mange måder er for lukket, centralistisk og bureaukratisk.'' - Erik Boel, daværende formand i Europabevægelsen.
2002

Uffe Østergaard

For sin forskning i europæiske anliggender. 
2001
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram